Hjem | Bilder fra andre land



Kinas territorium kan inddeles i 3 geografiske hovedområder: Det centralasiatiske område bestående af indre Mongoli, Sin Kiang og Tibet. Der er tale om højsletter med stepper der er kolde om vinteren. Om sommeren anvendes de som græsningsområder.

Nordkina består af Manchuriet og Hoang-Ho. Der er tale om flade steppeområder, der anvendes til dyrkning af hvede, byg, sorgo, soya og bomuld. Der findes store forekomster af kul og jern. Manchuriet er kinas vigtigste metallurgiske provins.

Det sydlige Kina er stærkt kuperet og gennemkrydses af de store floder, Yangtse Kiang og Si-kiang. Klimaet er præget af monsunvindene, varmt og fugtigt.

Landet råder over store mineralressourcer: Kul, olie, jern og andre metaller. Anvendelsen af kul som primær energikilde bidrager til betydelig syreregn, anden forurening og udledning af CO2. Mindre end 13% af det samlede areal er dækket af skove. Bygningen af dæmningen og vandkræftværket ved Three Gorges anses at ville forårsage omfattende ødelæggelser af miljøet.

Folket: Kina består af 56 forskellige officielle nationaliteter: Han (91,96%) , chuang (1,37%), manchu (0,87%), hui (0,76%), miao (0,65%), uighur (0,64%), yi (0,58%), tuchia (0,50%), mongoler (0,42%), tibetanere (0.41%), puyi (0,23%), tung (0,22%), yao (0,18%), koreanere (0,17%), pai (0,14%), hani (0,11%), kazak (0,1%), tai (0,09%), li (0,09%), andre (0,51%).

Religion: 59,2% af befolkningen erklærer sig for ikke-religiøse. Sammensmeltningen af mystiske elementer fra buddhismen, taoismen og konfucianismen - der egl. er et moralkodeks og ikke en religion - samt andre ritualer og trosformer danner hvad man kan kalde «den dominerende trosform». Den vigtigste formelle religion er buddhismen (6%). Endvidere findes muslimske og kristne minoriteter.

Sprog: Kinesisk (officielt) er en modernisering af mandarin-kinesisk, der var dominerende i nord. Der findes en lang række varianter, hvoraf cantonesisk der tales i syd er den mest udbredte. De etniske minoriteter anvender deres egne sprog.

Politiske partier: Forfatningen slår fast, at Kinas Kommunistiske Parti (KKP) er «hele det kinesiske folks kerneledelse». En række mindre organisationer deltager i det politiske liv. Det gælder: De kinesiske arbejderes og bønders demokratiske Parti, Kuomintangs revolutionære Komite og Ligaen for selvstyre på demokratisk Taiwan.

Officielt navn: Zhonghua Renmin Gongheguo.

Administrativ inddeling: 23 provinser (kineserne inkluderer heri også Taiwan), 5 autonome regioner og 4 kommuner og 2 specielle administrative regioner (Macau og Hong Kong).

Hovedstad: Beijing, 11.363.000 indb. (1999).

Andre vigtige byer: Shanghai, 12.900.000 indb.; Hong Kong (Hong Kong), 8.087.700 indb. (1995); Shenyang, 6.326.000 indb. (2000).

Regering: Socialistisk republik. Hu Jintao er generalsekretær for KKP og siden marts 2003 landets præsident. Wen Jiabao er siden marts 2003 premierminister. Folkekongressen har 2.979 medlemmer og mødes 2 uger om året for at ratificere love. Kongressens medlemmer repræsenterer geografiske områder og sociale sektorer - militæret, minoriteter, kvinder, religioner osv.